Faglige målsætninger
På Piberhus ønsker vi at gøre børnene klar til at være en del af det samfund, der omgiver dem. Vi sørger for at indsatsen i forhold til barnet bliver koordineret med alle implicerede parter, herunder familien, forvaltningen, skolen og øvrige berøringsflader. Vores faglige målsætning er;
- At skabe kontinuitet, trygge og forudsigelige rammer på opholdsstedet.
- At opnå stabilitet i barnets/den unges relationer til voksne, forældre og andre unge på og uden for opholdsstedet.
- At skabe basis for at barnet/den unge kan orientere sig på ny og gøre nye tiltag i deres liv.
- At støtte de unge i forhold til de ønsker og drømme de har for deres liv.
- At skabe den fornødne tryghed for barnet/den unge, så han/hun kan og tør at afprøve nye tiltag og gøre deres egne erfaringer i forhold til ønsker og drømme.
I målsætningen er Opholdsstedet Piberhus opmærksom på at leve op til servicelovens formål om at give særlig støtte til børn og unge ved at skabe bedst mulige opvækstvilkår for disse børn og unge. Så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå samme muligheder for personlig udvikling, udfoldelse og sundhed som deres jævnaldrende (serviceloven §52, stk. 3).
Mål og udvikling
Vi fastsætter mål for den enkelte ud fra den unges handleplan allerede ved indskrivning. Efterhånden som vi lærer den unge bedre at kende, rettes målene til og der laves delmål, for at sikre, at disse er opnåelige.
Vores arbejde omkring den enkeltes udvikling synliggøres i vores udviklingsplaner, hvor det beskrives hvordan vi arbejder med hvert enkelt mål og vejen hertil. Ud fra hvert enkelt barn vurderer vi, i hvor stor en grad og hvordan, vi kan give den unge størst mulig indflydelse på eget liv med afsæt i den nærmeste udviklingszone.
Dokumentation
Der udfærdiges statusrapporter to gange årligt, som gennemgås med den unge inden den drøftes med forældre og den anbringende kommune. Udviklingsplaner udarbejdes løbende i samarbejde med den unge, og ligger til grund for de individuelle pædagogiske planer.
Der lægges vægt på at der er en rød tråd mellem samarbejdet med forældre, handleplanen fra kommunen og udviklingsarbejdet med den unge.
Lorem ipsum dodle evir tu
direte mosero
Faglig tilgang
På opholdsstedet Piberhus sætter vi ind med en faglig og pædagogisk indsats over for den unges udfordringer og problemstillinger. Vi gør brug af en bred vifte af metoder og tilgange, hvor den unge er i centrum, for at tilgodese den enkeltes behov;
Pædagogiske metoder:
Det fælles tredje
Low Arousal
Vygotskys udviklingsteori (NUZO)
Tilgange:
Anerkendende
Relationspædagogisk
Strukturpædagogisk
Skoletilbud
Opholdsstedet Piberhus samarbejder med PPR i Faxe og den anbringende myndighed, når der skal findes og etableres det rette skoletilbud. Det er vigtigt for os, at sikre et læringsmiljø der kan rumme den unge og skabe faglig udvikling. Vi samarbejder bl.a. med Bråby heldagsskole, privatskoler og øvrige tilbud i lokalområdet.
Lorem ipsum dodle evir tu
direte mosero
Husregler for Opholdsstedet Piberhus
Ansvarsområder
Det er den unges pligt med vejledning fra personalet, at sørge for at overholde de ansvarsområder man har i løbet af ugen. Det vil sige at være deltagende i egen mad-, rengøring- og vaskedag og at pligterne bliver klaret den pågældende dag, altså kan der ikke laves andre aftaler førend disse er
klaret.
Det forventes, at de unge rydder op efter sig selv i fællesarealerne både inde og ude, samt dagligt sørger for at holde orden på eget værelse. De unge har et medansvar i forhold til at passe på Piberhus’ inventar, udendørs omgivelser herunder biler.
Sygdom
Hvis den unge er syg eller fravælger skolen, kan man ikke deltage i husets planlagte aktiviteter, få besøg af/besøge venner eller kæreste mv. den pågældende dag. Internettet kan efter personalets vurdering slukkes i tidsrummet hvor husets øvrige unge er i skole.
Elektronik
Aftaler for brugen af telefon og computer/spilkonsoller besluttes af afdelingens personale. Der henstilles til hensynsfuld brug af mobiltelefoner, dvs. bruges ikke under måltider eller i fællesrum mv. der kan være generende for andre. Ved brug af højtaler skal der altid tages hensyn til andre unge
samt personale.
Gæster og aftaler ud af huset
Det aftales med personalet, der er på vagt, hvis der er et ønske om at lave en aftale ud af huset. Ligeledes skal der aftales en ramme for besøg, hvis den unge ønsker gæster i huset, dette gælder både for unge fra andre afdelinger på Piberhus samt gæster udefra. Hver afdeling har egne retningslinjer for hvilket tidspunkt man skal være tilbage i huset om aftenen.
Aktiviteter
Den unge skal deltage i ungemøde hver anden uge, husets planlagte aktiviteter samt årets to obligatoriske ferier medmindre andet er aftalt på ledermøde.
Lommepenge, tøjpenge, transportpenge og dusørarbejde
Der udbetales lommepenge hver torsdag efter værelsesrengøring. Takster er fastsat ud fra KLs takster. Tøjpenge bruges efter aftale med egen kontaktperson. Individuelle aftaler for transportpenge laves med teamleder. Begge vil være tilgængelige hver d. 1 i måneden.
Dusørarbejde belønnes med arbejdsdusør efter KL’s takster eller med fastsatte opgavetakster. Det er personalet/pedel der definerer hvad der er en mulig arbejdsopgave.
Retningslinjer
Energidrik, alkohol, euforiserende stoffer og våben er ikke tilladt på institutionen. Ved positiv urintest for euforiserende stoffer underrettes forældre og sagsbehandleren, og det vil det tages op på ledermødet, hvad der efterfølgende skal ske. Våben konfiskeres af personalet.
Ved rømning bliver efterlyst hos politiet. Vold anmeldes altid til politiet. Grove trusler vil efter en individuel vurdering også blive anmeldt til politiet. Hærværk udbedres eller erstattes af den, der udfører det.
Groft hærværk anmeldes til politiet. Betaling sker gennem inddragelse af halvdelen af lommepenge, arbejdsdusør og evt. penge tjent ved arbejde uden for matriklen. Aftale om betalingunderskrives af ledelsen.
Hver afdeling på Piberhus udarbejder tillæg til husregler, som er tilpasset egen målgruppe.
